Mountain Zebra National Park

Denne heldagstur går til en af Sydafrikas smukkeste nationalparker.

Efter morgenmaden bliver man hentet på lodgen af en dygtig sydafrikansk guide (Engelsktalende), som vil være jeres vært på hele turen. Efter godt 2 times kørsel nord for vores safarilodge kommer man til ”Mountain Zebra National Park”.

Ud over de smukke mountain zebraer, der lægger navn til parken, er der en stor bestand af den fascinerende gepard. Der er også rigtig gode muligheder for at opleve flere af ”The Big Five” på ganske tæt hold.

Der er store niveauforskelle i parken, og på udvalgte højdepunkter i bjergene, kan man få et fantastisk vue over den 65 km² store nationalpark med flokke af græssende antiloper spredt ud over landskabet.

 

Turen inkluderer:

  • Afhentning på lodgen af engelsktalende guide
  • Entrebillet til parken
  • Guidet køretur i parken
  • Drinks og snacks hele dagen
  • Frokost i parken (Picnic hvis vejret tillader det)
  • Kørsel retur til lodgen

Priser:

(Turen forudsætter minimum 2 deltagende personer).

  • Pris for 2 personer: 650 Euro.
  • Er i flere end 2 personer, er prisen herefter: 125 Euro per person.
  • Priseksempel for 3 Personer: (650 Euro + 125 Euro) = 775 Euro