Side by Side Safaris åbner for booking af jagtrejser til andre verdensdele

Foruden vores primære jagtdestination, South Africa, har vi i nogen tid arbejdet på at kunne udbrede vores aktiviteter til også at omfatte andre spændende destinationer. Destinationer hvor jagtoplevelser, professionelle operatører og udvalget af mulige – som regel sjældne – trofæer gør destinationen til noget helt unikt.

I samarbejde med omhyggeligt udvalgte lokale jagtarrangører indtræder vi som bookingagent for den pågældende destination. Vi vil således være ansvarlige for, at de pågældende jagtoperatører lever fuldt ud op til de meget høje kvalitetskrav, som vi stiller til dem og deres produkt. Henover de kommende sæsoner forventer vi løbende at udvide udbuddet af destinationer – og mulige trofæer. Der er i alle tilfælde tale om destinationer, som vi selv har besøgt og godkendt efter vores høje kvalitetskrav. Med vores baggrund som erfarne professionelle jægere og outfitters i South Africa og mange års virke som konservator på højeste niveau, er vi i stand til nøje at vurdere og selektere de bedste jagtrejsemål rundt om i verden.

Booker man således en jagt hos os til en af vores "worldwide" jagtdestinationer, kan man være sikker på, at man får det bedst tænkelige produkt i forhold til kundens ønsker på alle parametre. Kontakt os for nærmere oplysninger om, hvilke destinationer og trofæer vi tilbyder – eller check vores hjemmeside www.sidebysidesafaris.dk